Elefant kurv.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg altid opnår den ønskede form.

Elefantkurven er et tydeligt eksempel på, at det ikke altid bliver som forventet.

Jeg ville binde en afløser fra den pileflettede ”missekurv”, hvor hanken var slidt af, og et snoet reb længe havde gjort det ud for hank.

Den nye kurv skulle have samme form.

Men, jeg blev så optaget, så jeg helt glemte at måle størrelsen på bunden undervejs.

Derfor fik kurven en helt anden form end den ønskede.

For at opbløde overgangen fra den gule farve til den lilla i kanten, bandt jeg en omgang med en strågul farve mellem den gule og den lilla omgang.

Kurven er bundet i sisal.