Godt at vide

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, jeg oftest får om løbbinding

Skal man bruge mange kræfter, når man løbbinder?
Nej – det er teknik og ikke kræfter!

Det første arbejde vil altid være det sværeste. Mange vil have en tendens til at bruge (alt for) mange kræfter:

Holde krampagtigt på den meget lille begyndelse, stramme beviklingerne om sjælen og stramme syningerne.

Det kan føles som om arbejdet trævler op, hvis der ikke holdes meget fast.

Arbejdet trævler ikke op – men følelsen vil være der i starten.

Som arbejdet vokser bliver det nemmere.

Der bliver mere materiale at holde på. Man begynder at slappe lidt mere af og holder ikke længere så krampagtigt på arbejdet som i opstarten.

Beviklingerne skal slutte omkring sjælen, men de skal ikke strammes hårdt til, så luften går ud både af sjælen og garnet. Garnet mister sit liv, hvis man strammer hårdt, og beviklingerne falder jo ikke af sjælen!

Man vil opleve, at det næste arbejde vil være meget lettere – for nu ved man lidt om, hvad løbbinding går ud på! Og man har haft teknikken i fingrene.

Mange kan huske det første strikketøj. Maskerne kan dårligt flyttes på pindene, så meget strammer de fleste første gang.

Første gang man er i haven om foråret, har man også let til vabler i hænderne fx af at grave. Man skal jo lige i gang igen.

 

Er løbbinding ikke det samme som flet?

Nej – løbbinding er kurvesyning, en tekstil “pølseteknik”.

Arbejdet formes i spiral, og den igangværende omgang sys ned om den forrige omgang.

Det er nødvendigt med en nål for at kunne løbbinde.

 

Er det ikke hårdt for fingrene?

Jo! 

Når man er nybegynder, vil de fleste have denne oplevelse. Mange man en tendens til at bruge alt for mange (unødige) kræfter.

Som nybegynder kan det dog være en fordel at vælge et relativt blødt garn, som føles rart at røre ved og rart at arbejde med.

Men: det er teknik og ikke kræfter! Som det gælder for de fleste håndarbejder/håndværk.

Se ovenstående: ”Skal man bruge mange kræfter, når man løbbinder?”.