Om løbbinding

Løbbinding er et utroligt hyggeligt håndarbejde; vanedannende! Arbejdets rytme giver en meditativ stemning, ro og fordybelse.

Løb er et oldnordisk ord for kurv. Løbbinding betyder kurvesyning. Teknikken er international, men vi kender den nok bedst som halmbinding. Vi har haft tradition for at bruge ruglanghalm til løbbinding i Danmark.

Man kan kalde teknikken for en tekstil pølseteknik. Arbejdet bygges op i spiralform. Sammensyninger og/eller beviklinger danner mønster og struktur på overfladen. Med garn og tov sys tasker, kurve, krukker og skåle. Det bliver personlige og unikke ting.

Løbbinding er kurvesyning; syning og ikke flet! Det er et håndarbejde som et strikke- eller hækletøj, og det kræver heller ikke flere kræfter end et strikke- eller hækletøj. Får du ømme fingre, så bruger du alt for mange og helt unødige kræfter! Man kan have arbejdet med alle vegne og gå til og fra arbejdet efter behov.

Med ”moderne” materialer får denne spændende og enkle teknik fra oldtiden nyt liv. Materialerne er forskellige garner fx papir- og hørgarner, sisal, og alle materialer, der kan klippes eller skæres i strimler fx stof og badebolde.

Løbbinding er måske den mest langsomme teknik til at fremstille kurve eller tasker – men det er også en af de mest hyggelige teknikker!

 

Der er tre løbbindingsteknikker:


Lukket løb
Sjælen er usynlig. Den dækkes af tætte beviklinger. Sammensyningerne kan være usynlige eller danne et mønster. Med forskellige farver kan beviklingerne danne et mønster.


Åbent løb
Sjælen er synlig. Dekorative (sammen)syninger danner et grafisk mønster omkring en smuk, sjov eller opfindsom sjæl.


Tybrind-bindingen
– er tungesting syet omkring en sjæl. Sjælen komponeres af bløde eller stive materialer, eller en blanding, afhængig af hvilken kvalitet der ønskes. Det er en leg med farver og materialer.