Om løbbinding

Løb kommer af det oldnordiske ”laupr” som betyder ”kurv”.
Løbbinding betyder således ”kurvesyning” på nudansk.
Det er en meget gammel og international kendt kurveteknik. Herhjemme er teknikken måske bedst kendt som halmbinding, idet halm har været det mest anvendte materiale til løbbinding i Danmark.

Teknik
Løbbinding kan beskrives som en tekstil ”pølseteknik”, hvor kurven bygges op i spiralform og sys sammen med jævne mellemrum. Kurven formes samtidig med den sys. Spiralen kaldes for sjælen. Der skelnes mellem 3 teknikker:
Lukket løb: sjælen dækkes af tætte beviklinger, som giver arbejdets overflade struktur og evt. mønster.
Åbent løb: sjælen er synlig, så syningerne danner et grafisk mønster.
Tybrind-bindingen: teknikken består udelukkende af tungesting syet omkring sjælen enten som ”Åbent løb” eller ”Lukket løb”.

Anvendelse
Løbbinding er teknikken til krukker, kurve, tasker, skåle, beholdere, brocher og udsmykning til væg.

Materialer
Alle mulige garner såsom merceriseret strikkegarn, jute, sisal- og papirgarn og tekstile materialer, der kan strimles, fx stof. Det kan være en fordel at arbejde med materiale med en vis slidstyrke, så det ikke knækker nemt under syningerne.
Reb af en vis fasthed til sjæl giver et stabilt resultat.

Vanedannede – ingen kræfter!
Løbbinding er et meget hyggeligt håndarbejde – og vanedannende!
Arbejdets rytme giver en meditativ stemning, ro og fordybelse.
Det kræver ikke flere kræfter end et strikketøj – men mange bruger alt for mange og unødige kræfter, især i begyndelsen.

Ting tar’ tid! Det er måske verdens mest langsomme teknik til kurvefremstilling,
men også en af de mest hyggeligste!