Forfatter: Anne Birgitte Beyer

Gulvtæppe

Gulvtæpper   / guldtæppe

Jeg havde helt overset en sjæl.

Konceptet for gulvtæppet er: alle cirkler skal bindes i sisal og gule nuancer. Cirklerne skal være lige store; dvs. være på 15 omgange.

Sjælene er papirsnor 3mm, sisal reb 6 og 8 mm samt papirsnor 13 mm, som alle garnkvaliteter skal bindes på. Det vil sige, der er en serie på 4 for hver garnkvalitet.

Så godt som. De tyndeste bliver ikke bundet på den tykkeste sjæl.

En ny indfarvning som stikker af fra de nuancer, jeg har bundet af, de gælder som en ny serie. Så måske er det det uendelige gulvtæppe, der vokser og vokser.

Cirklerne ser også godt ud, når de ligger i en stabel.

Elefantkurv

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg altid opnår den ønskede form.

Elefantkurven er et tydeligt eksempel på, at det ikke altid bliver som forventet.

Jeg ville binde en afløser fra den pileflettede ”missekurv”, hvor hanken var slidt af, og et snoet reb længe havde gjort det ud for hank.

Den nye kurv skulle have samme form.

Men, jeg blev så optaget, så jeg helt glemte at måle størrelsen på bunden undervejs.

Derfor fik kurven en helt anden form end den ønskede.

For at opbløde overgangen fra den gule farve til den lilla i kanten, bandt jeg en omgang med en strågul farve mellem den gule og den lilla omgang.

Kurven er bundet i sisal.

Grønne 8-taller

Eksperimenter med form.

Hvordan vil det se ud, hvis 2 runde bunde sættes sammen, så de danner et 8-tal og udgør bunden?

Bunden vil være en afsluttet form. Der er ikke nogen sjæl, formgivningen kan fortsættes af, så en ny sjæl må startes op på bunden.

8-tals cylinderen er bundet over 2 papirsnore, for at opnår en flad og høj sjæl. Garnet er hør 8/5 og bindingen er strikmaskemønster. Cylinderen er startet på bunden, så den yderste omgang på bunden er synlig.

 

Denne 8-tals cylinder er bundet over en enkelt papirsnor. Materialer og binding som ovennævnte. Cylinderen er startet op på bundens yderste kant.

 

Jeg har arbejdet med 3 forskellige farver.

Bogstavernes talværdi i ordet ”GRØN” angiver antallet af mønsterrapporter inden farveskift:

(Jeg vil kun arbejde med en cifrede tal, så jeg bruger tværsummen af de 2 cifrede tal)

G: 7 R:9 ( R: 18, tværsummen = 9) Ø:9 N:5

Talrækken bliver 7 – 9 – 9 – 5.

Garnernes rækkefølge er: *grøn, grå og limegrøn* Rækkefølgen gentages *-*.

Dvs. 7 grønne rapporter, 9 grå, 9 limegrønne, 5 grønne, 7 grå osv.

Formål: for at opnår et ”tilfældigt” farveskift, som har relation til arbejdet; her at jeg har valgt at arbejde med grønne nuancer.

 

 

 

UFO’er

Her er så min færdige kurv:

Kurven er 16 cm uden hank og 55 cm lang.

Og så kom jeg jo til at tænke på, hvordan mon den ville se ud i mindre størrelse.

Kunne den tåle at blive mindre,

Ville det kunne komme til at fungere?

En lågkrukke som ikke var helt tillukket?

I mine gemmer fandt jeg en kasseret skål samt 2 kasserede, runde låg. Så kunne jeg hurtigt få afprøvet min ide.

Hvad skete der, hvis det var ovale ”låg”?

Jeg bandt en kurve magen til kurven fra gemmerne samt to ovale endestykker:

De blå krukker er bundet med hør. Endestykkerne er bundet i merceriseret bomuldsgarn.

De er henholdsvis 9,5 og 9 cm høje.

Jeg synes ikke, kurvene skulle have hanke, da de er tænkt som beholdere, der står på et bord.

Men det er jo en smagssag angående hanke.

Det føles lidt som antiklimaks,nu de blå kurve er færdige. Jeg syntes, jeg havde en god ide –

nu føler jeg mig ikke helt så sikker…

 

Men den brune kurv, den er jeg glad for!

Og jeg har en strågul ufo, der er på vej til at blive magen til den brune.

Den venter på monteringen af endestykkerne og hanken.

Monteringsarbejde plejer der jo ikke at være på de ting jeg binder…

 

Den strågule kurv er inspireret af en kurv jeg bandt til en udstilling på Herningsholm. Kurven var inspireret af farverne på heden. Den strågule farve i sisalgarnet har længe været blandt mine yndlingsfarver.

 

”Heden”  Herningsholm 2016

Sisalgarn på papirsjæl.

Sisalgarn på papirsjæl
De færdige endestykker bundet over en papirsjæl.
Den færdige kurv

UFU’er – et igangværende projekt

Første gang jeg hørte udtrykket på et løbbindingkursus, spidsede jeg lige ørene. UFO’er?

Løbbinding?

Det er sådan et herligt udtryk: ufuldendte objekter.

Hvem kan sige sig fri for at havde en eller flere, måske adskillige UFO’er i gemmerne med håndarbejde?

En af mine ældste UFO’er er denne brune kurv i sisal.

Den er nok….. 15 ? år gammel…..

Med mellemrum er jeg stødt på den og ikke anet, hvad jeg skulle stille op med den.

Jeg husker intet om, hvorfor jeg stoppede, efter jeg havde målt ud til mønster og sat mærketråde (de hvide tråde).

Hvorfor i alverden valgte jeg at binde med brunt garn?

Forleden stødte jeg så på denne UFO igen, og denne gang sprang en ide til, hvad jeg kunne få ud af den.

Det er altid så herligt at gå i garnkasserne. Bestemme farve(r) og finde garner frem.

Jeg endte med et oplæg i disse grønne nuancer . Det er ikke sikkert, de blive brugt allesammen.

De blev ikke brugt allesammen:

Jeg blev meget optaget af arbejdet, at jeg dårligt kunne lægge det fra mig. Hvert ledige minut udnyttes. Hvordan kommer næste omgang til at se ud, og næste….

Nu forestår et monteringsarbejde, men der kom lige noget andet ind over,

så kurven må vente lidt – men status som UFO vender den ikke tilbage til,

det er sikkert.

 

Postkort fra Bornholm

Det er skønt at have et håndarbejde at kunne fordybe sig i, ikke mindst i denne tid!

Løbbinding – en lise for sjælen!

 

Denne krukke er tilegnet Bornholm:

(Om muligt skal jeg holde foredrag og kursus på Bornholm i marts måned)

Krukken kommer til at indgå i serien ”Postkort fra ……” her serien fra Bornholm.

Jeg forsøger at fastholde indtryk og oplevelser i ”postkort” krukkerne, så de ikke blot er krukker, men de fortæller også en historie og bringer minder frem.

Jeg er på Bornholm, når jeg ser på denne krukke; helt præcist minder den mig om Helligdomsklipperne, men minderne flyver fra Helligdomsklipperne og videre. De steder vi besøgte popper op etfor et.

(ses i min bog ”Løbbinding til inspiration”).

 

Jeg forbinder først og fremmest Bornholm med klipper, deraf farvevalget.

På de grå klipper vokser der mos, som kan have en olivengulgrøn farve med enkelte violette pletter.

 

Dogmet bag krukken er udsprunget af min inspiration fra rulletekster og arbejdet med disse.

 

Jeg har brugt bogstaverne i BORNHOLM; bogstavernes talværdig efter deres placering i alfabetet.

Fx B er nummer 2 i alfabetet, O er nummer 15, R er nummer 18, N er nummer 14 osv.

Jeg ville kun arbejde med encifrede tal, så jeg tog tværsummen af de tocifrede tal for at opnå dette.

Fx O som er nummer 15. Tværsummen af 15 er 6. R er nummer 18. Tværsummen af 18 er 9.

BORNHOLM bliver så: 2 – 6 – 9 – 5 – 8 – 2 – 3 – 4

Jeg har valgt, at de respektive tal angiver antallet af rapporter fx  B: 2 rapporter i farven for B.

(det kunne fx også være antallet af garnlængder, eller antallet af omgange).

Hvert tal sin farve.

Jeg valgte, at de lige tal hovedsagelig skulle have en grå nuance og de ulige en olivengulgrøn nuance.

For fordelingen og kompositionens skyld valgte jeg at R fik en grå (og ikke oliven) nuance og B blev lilla.

Bindingen er ”samisk” binding for udforingens og forandringens skyld. Jeg binder oftest i strikmaskemønstret.

Det kan være godt med en afveksling og ikke mindste en udfordring. Samisk binding er en sen binding og lidt sværere end strikmaskebindingen.

 

”Postkort” fra Falster bliver et af de nye projekter

(hvornår jeg når til det, ved jeg så ikke lige. Der er mange projekter i kø).

  

Rødbirk med de mest fantastiske røde brændte nuancer på stammerne.

Det var en fornøjelse at finde garner frem!

Det er dog ikke sikkert, de alle sammen bliver brugt.

 

Jeg ved endnu ikke, hvilke binding jeg vælger, eller hvilken type sjæl (fx tyk eller tynd).

Udgangspunkt og dogme står også åbent.

 

Mine stikord og notater:

Naturoplevelser, lokaliteter:

Hesnæs

Bøtø plantage

Diget

Horreby Lyng (højmose, plankestier)

Borremosen    (højmose)

Halskov Vænge (gamle skulpturelle træer, gravhøje)

Danmarks sydligste punkt (fx koordinaterne  54 (N) & 33 (Ø))

 

Oplevelser, indtryk:

Vilde heste

Hjerte muslinger (på menuen)

Halemejser i flokke

 

Årstid: vinter (oftest nedtonede farver)

 

FALSTER: 6 – 1 – 3 – 1 – 2 – 5 – 9

 

Adressen vi boede på:

SNEPUDEVEJ: 1 – 5 – 5 – 7 – 3 – 4 – 5 – 4 – 5 – 1

 

Det er skønt at have et håndarbejde at kunne fordybe sig i, ikke mindst i denne tid!

Løbbinding – en lise for sjælen!

 

Rulletekster

Det kan være berigende på så mange måder at se en film.

Temaet, handlingen, skuespillet, underlægningsmusikken, scenografien etc.

Rulleteksterne – !

Mange af os plejer at skøjte henover disse:

i biografen bruges tiden oftest til at rejse sig, tage overtøjet på og forlade stedet.

Ser man filmen på fjernsynet, benyttes tiden ofte til en tissepause el ler andet.

Ser man DVD, så slukkes der oftest på dette tidspunkt.

 

Men!  Rulleteksterne!

De danner så flotte mønstre!

         

Linjerne i rulleteksterne er ofte lange: Titel på den ene side og skuespillerens navn på den anden side af midterlinjen.

Hvis hvert bogstav udgør en omgang, kan cylinderen blive meget høj.

Jeg har taget udgangspunkt i mit mobiltelefonnummer for at opnå en cylinder, der er relativ lav.

Cifrene markeres med strikmaskesting i sisal (de ulige cifre er gul/grønne og de lige cifre turkise). Telefonnumret læses fra venstre: 2 – 5 – 8 – 8 – 5  – 2 – 5 – 0.

(“0” ses ikke på ovenstående foto). 0 er vigtigt, men har jo ingen synlig talværdi. Jeg har markeret 0 med beviklede strikmaskesting i bundfarven, sort hør.

Jeg har spejlvendt mønstret over midterlinjen.

 

” Nyborg”
“Nyborg”

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan godt lide, hvis der også kan være en sammenhæng / en fortælling i mine ting.

Overnstående to cylindre er bundet til en lille udstilling i Nyborg med udgangspunkt i rulletekster.

Bogstavernes nummer i alfabetet angiver mønstret.

N er nr. 14 i alfabetet; Y nr. 24; B nr. 2; O nr. 15 R nr. 18 og G nr. 7

dvs: 14 -24 – 2 – 15 – 18 – 7. Jeg vil kun arbejde med encifrede tal,

så jeg tager tværsummen af de tocifrede tal.

Min talrække kommer så til at se således ud: 5-6-2-6-9-7.

På cylindren til venstre er mønstret spejlvendt over midterlinjen.

På cylinderen til højre er mønstret spejlvendt både over midterlinjen men også venstre-højre.

En dag vil jeg binde en cylinder, hvor jeg bruger bogstavernes reele talværdi, hvad enten de er en- eller tocifrede!

 

 

 

Postkort fra Drejø

 

Mine indtryk fra Drejø har inspireret mig til disse postkort-cylindre:

Flad ø (flad sjæl: 2 papirsnore 3 mm på højkant)

(Årstidens) dæmpede farver fra eng, strand, sivskov, granskov og nøgne løvtræer,

Dådyr. Den lille ø har mange dådyr. Hver dag sås flokke(!).  Deres spor: omvendt strikmaske.

Søspindsvin: beviklede omvendt strikmaske.

Østershatte fandt jeg: indsatte grå cirkler, som forhøjer cylinderens form; hvor de er placeret:

selvom Drejø er en flad ø, så har øen som de fleste andre flade øer alligevel lidt skrænter mod havet.

69 beboere: 6 + 9 = 15 rapporter

 

. Jeg havde en del udfordringer med materialer,

da de ikke lige gav det udtryk, som jeg havde på nethinden!

Men, så måtte jeg jo tilpasse mit indre billede, jeg kan jo ikke lave om på materialerne ; )

 

Bindegarn: tynd jute
Bindegarn: Sisal
Bindegarn: papirgarn

 

Der er kommet mange nye og fantastisk flotte farver (25!) i den tynde jute og sisal, som jeg har i mit kursussortiment.

Farver og garner der inspirerer og kalder på at blive brugt!

Garnerne kan købes hos Spindelvæven:

https://spindelvaeven.dk/garn/jutegarn-og-sisal/